Fri fragt over 499 kr.
Levering 2-3 hverdage
Returret
3 stk.
100,00 kr.
inkl. moms
Vores fuldmodne vaniljestænger fra Uganda er en unik og eksplosiv smagsoplevelse.
Disse vaniljestænger hænger på planten og absorberer solens stråler i længere tid, hvilket giver dem en intens og rig smag. Herefter tørres disse vaniljestænger mere end, hvad man måske normalt kender til. Dette resulterer i et lavere vandindhold, lang holdbarhed og et højt indhold af vanilje. De kan dog umiddelbart virke vanskeligere at arbejde med, hvis man ikke har prøvet disse vaniljestænger før.
Når vaniljen anvendes, kan man skrabe kornene ud på “normalvis”; dog kan denne metode umiddelbart virke vanskeligere med disse stænger. Vi anbefaler, at du med den fuldmodne vanilje udnytter vaniljens fulde potentiale ved at lade stængerne trække i en væske efter at have ekstraheret kornene eller ekstrahere kornene og så blende stængerne hele i en minihakker til fint pulver. På denne måde får du mest muligt ud af de fuldmodne vaniljestænger, da vaniljesmagen faktisk er stærkest i skallen af vaniljestangen.
De er efter vores mening ideelle som krydderi og til infusioner, hvor vaniljestangen enten lægges i eller opvarmes sammen med væske. Det kan være alkohol, mælk eller fløde, for eksempel når man laver is, kagecreme, risalamande m.m. Den fyldige smag og kraftige aroma gør den også perfekt til opskrifter, hvor vaniljesmagen virkelig skal træde frem
Vaniljesort: Planifolia
Fugtighedsniveau: < 20%
Længde: 15-17 cm
Vægt: 3-5 g. pr. stk.
Oprindelsesland: Uganda
Levering i hele Danmark, til en pris på 45kr. med DAO.